Bestyrelseskandidat
Selvstændig kommunikationsrådgiver. Generalist med fokus på internationalisering og kundeværdi.
Kontaktoplysninger: Mobil: +45 5150 9213
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
www.vibekehartkorn.dk Adresse: Amaliegade 41, 3 th. 1256 København K
Bestyrelsesprofil: Jeg er kandidat til bestyrelsesposter, fordi jeg ønsker at tage et medansvar for dansk erhvervslivs konkurrencedygtighed ved at bidrage med kvalitet, nyskabelse og forretningsudvikling. I valget af mig som professionelt bestyrelsesmedlem får man en person med en generel forretningsforståelse og mangfoldig brancheindsigt, med særlig viden om hvordan man skaber værdi i bestyrelsesarbejde. Min faglige hovedkompetence er strategisk kommunikation og relations skabende kommunikation. Jeg bringer et bredt netværk af folk på nøgleposter i dansk erhvervsliv, hvis kompetencer jeg altid kan trække på, og jeg lægger vægt på at skabe og fastholde professionelle relationer til gavn for min bestyrelse.
Min bestyrelseserfaring er endnu ikke gavnlig for virksomheder i en iværksætterfase eller virksomheder som udelukkende fokuserer på drift, mens virksomheder som har fokus på visioner, forandringsprocesser, internationalisering og strategisk forretningsudvikling allerbedst vil kunne bruge mit engagement. Jeg bringer især erfaring og ny viden til bestyrelseslokalet om strategisk kommunikation og markedsføring, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, internationalisering, CSR politik/etisk handel, nye forbrugermønstre, bestyrelses-kommunikation, organisations- og lederudvikling. Jeg har arbejdet med følgende brancher: finansverdenen, design og high end mode, mediehuse, IT sektoren, den kommunale og statslige sektor, erhvervsorganisationer, humanitære hjælpeorganisationer og eksportindustrien samt den politiske verden. Jeg har både som mediefaglig og som privat person i offentlighedens søgelys, et indgående kendskab til vilkår og muligheder i medierne - herunder krisestyring.
Virke i bestyrelseslokalet: Jeg lægger vægt på at bringe en positiv og humoristisk stemning til møderne og være nytænkende, resultatorienteret, dialogskabende, rammesættende og løsningsfokuseret. Jeg er robust og trives fint med en maskulin omgangstone. I valget af mig som bestyrelsesmedlem får man en bundlinjefokuseret inspirator som bringer energi til møderne og virker idé-genererende og innovativ - og har en velfunderet almenviden om den globale forretningsverdens udvikling. Jeg er særligt opmærksom på at bringe kommunikationsværktøjer i spil som gavner arbejdsprocessen i bestyrelsen. Jeg kan blive utålmodig med langsommelig og ufokuseret mødeledelse. Mellem møderne er jeg opsøgende på at finde ny viden, arbejde med oplæg til dagsordenen og fastholde professionelle relationer som kan være til gavn for virksomhedens udvikling. Jeg har i mit bestyrelsesarbejde fokus på at skabe fælles forståelse og sammenhængskraft i hele organisationen fra bestyrelse til medarbejdere.
Kompetencer: Mine kommunikative kompetencer i samklang med min evne til at skabe overblik over vanskelige problemstillinger og indhente international viden, gør mig til et bestyrelsesmedlem som kan fremtidssikre, skabe udvikling og opnå resultater. Man vil bedst kunne bruge mig i det strategiske og forretningsudviklende bestyrelsesarbejde, og jeg medbringer faglig erfaring og viden om:
- Kommunikationsværktøjer, branding mediepositionering
- Nye medieplatforme (sociale medier eksempelvis)
- Krisestyring, forhandlingsteknik og konflikthåndtering.
- International vidensdeling og professionel relationsopbygning.
- Strategisk samarbejde, strategisk kommunikation, strategiske udviklingsværktøjer.
- Organisationsudvikling, konceptudvikling, projektstyring.
- Forretningsudvikling, forbrugertendenser, outsourcing og kundeværdi optimering.
Faglig uddannelse: Privatskole + samfundssproglig gymnasieuddannelse. Tv skole og journalist ”mesterlære” i mediekoncernen DR. Efteruddannelseskurser som journalist mellem 1995 og 2007: interne DR kurser + eksterne kurser i interview teknik, dybdeborende journalistik og international research søgning. Kompetenceudvikling indenfor kommunikation og lederrådgivning: Intensive kurser i avanceret individuel coaching og coaching af teams i 2007 og 2008. intensive kurser i USA i gruppedynamik og nonverbal kommunikation i 2008 Kursus i ”Dialog first,” et internationalt krise kommunikationsværktøj i 2010.
Bestyrelsesuddannelse: I 2007 og 2008 kursist på Board Governance 1-årige bestyrelsesuddannelser ”Strategic Boardroom” for det forretningsudviklende og strategisk orienterede bestyrelsesmedlem, og ”Chairman” som kompetenceudvikler bestyrelsesformænd. Afsluttet Board Governance uddannelsen ”Strategic Board Room” med undervisning i værdiskabende bestyrelsesarbejde, bestyrelsens opgaver og arbejdsgrundlag, certificering af virksomhedsbestyrelser, og bestyrelsen som team og i medierne. Deltaget i et modul på ”Chairman” med undervisning i risikostyring, køb og salg af virksomheder, rekruttering af kvinder til bestyrelser, formandens ansvar og opgaver, konfliktløsning og værdiskabende bestyrelsesarbejde.
Arbejdsmetoder: Jeg bruger i høj grad mit meget brede branchenetværk til at indhente viden og forstå generelle problematikker. Jeg arbejder dialogorienteret og involverende. Min proces er typisk at give plads for brainstorming som efterfølges af struktureret koncept- eller analyseudvikling og ender med konkrete værktøjer som kan skabe synlige resultater. Jeg er generelt optaget af at finde resultatskabende løsninger med fokus på modtageren/kunden.
Strategiske kompetencer: Det er et af kerneprodukterne i min kommunikationsvirksomhed at udarbejde strategier for ekstern og intern kommunikation, og strategier som skaber kundeværdi og forretningsudvikling. Jeg holder mig a jour med ny viden om strategiudvikling på den internationale scene.
Analyse og metodiske kompetencer: Som journalist har jeg stærke kompetencer for at gå kritisk og analytisk til alle opgaver. Min metodiske tilgang er at finde tilbage til årsagen til en problematik i stedet for at fokusere på sygdommen.
Bestyrelsescoach og sparringskompetencer: Det er min hovedkompetence som kommunikationsrådgiver at coache og sparre på executive niveau for et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. (Topledere, direktioner og bestyrelsesmedlemmer.) Jeg har derfor en særlig viden om hvordan man sikrer at en bestyrelse samarbejder resultatskabende med og virker værdiskabende for direktionen.
Skriftlig formulering og læsefærdigheder: Kravene til at tilegne viden og formidle viden har gennem min journalistiske karriere har altid været på et akademisk niveau, selvom jeg ikke har en akademisk universitetsgrad. Derfor er jeg vant til at søge national og international viden på højt forståelses niveau, og som national nyhedsvært hurtigt kunne formidle videre til et bredt udsnit af befolkningen. I skrift, læsning, tale og præsentation er jeg flydende på de skandinaviske sprog og engelsk - sprog jeg ofte bruger i mit arbejde. Tysk og fransk skal i tale og læsning genopfriskes, men forstås på basisniveau.
Regnskabsforståelse: Jeg har som nyhedsvært lært at sætte mig ind i komplicerede forretningsøkonomiske og politisk økonomiske forhold som forberedelse til interviews med kilder i finansverdenen. Jeg er et bestyrelsesmedlem som ikke har regnskab som hovedkompetence, men altid indhenter de nødvendige oplysninger hos professionelle for at forstå en regnskabsproblematik, så jeg kan virke løsnings skabende og kontrollerende i forhold til virksomhedens økonomiske situation.
Inhabilitetsspørgsmål: Jeg vil erklære mig inhabil hvis en kunde i min virksomhed bliver et emne i bestyrelses sammenhæng.
Værdier: Mit forretnings motto er: ”at styrke og udvikle menneskers potentiale.” Jeg lægger vægt på at påvirke til ”walk the talk”: det virksomheden siger skal den også gøre. Høj etik, kvalitetssøgende og ambitiøs på virksomhedens vegne samt respektfuldhed i samarbejdet, er værdigrundlaget i mit bestyrelsesvirke.
Bestyrelsesresultater: Medlem siden oktober 2009 af Aftagerpanelet (lovpligtigt advisoryboard) på Roskilde Universitet Centers ”Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier” (CBIT) hvor vi som erhvervslivets repræsentanter akkrediterer eksisterende og nye uddannelser, og agerer som institutledelsens dialogpartner i forhold til uddannelsernes kvalitet, samfundsrelevans og internationale positionering. Personligt har jeg alene bidraget med
- oplæg til en mission statement for Aftagerpanelet.
- udarbejdet struktur, strategi og indhold for en workshop hvor Aftagerpanelet og Instituttets ledere skulle lære at samarbejde, finde målsætning og udvikle fælles projekter.
- Ideoplæg og ekstern lektor på kurset ”Global communication” på Insititut for Kommunikation i 2011
Bestyrelsesmedlem i Board Governace A/S fra april 2008 - oktober 2008 hvor jeg alene skabte:
- Kommunikationsstrategi oplæg
- Research og oplæg om virksomhedsregnskab og revisionskomiteer
- Branding af Board Governance´ adm. direktør i magasiner, på tv og konferencer
(Bestyrelsesformand Flemming Lindeløv og jeg valgte samtidig at forlade bestyrelsen efter den første etableringsfase, da vi vurderede at ejerne endnu ikke var parate til at samarbejde med en professionel bestyrelse som er underlagt et lovgivningsmæssigt ansvar.)
Erhvervserfaring: Selvstændig med konsulentvirksomheden Artkorn/Vibeke Hartkorn Kommunikation som rådgiver topledere og virksomheder som arbejder med udvikling, strategi og kommunikation: Intern kommunikation, mediekrisekommunikation, medietræning, budskabstræning, talentudvikling, karriere-, leder og bestyrelses coaching. Kunder som: Microsoft, IBM, Grundfos, Ecco, Cepos, DIEH (Dansk Center for Etisk Handel) IDA, ATP, Genzyme, København Kommune, Kolding Kommune, Lundbeck, SOS international, IT Brancheforeningen, Oticon, Danske Bank, Dansk Industri og mange andre som ønsker nye løsninger på kendte udfordringer.
- ordstyrer på konferencer for erhvervsliv, offentlige og private organisationer
- underviser i kommunikation på leder- og bestyrelsesuddannelser samt universiteter
- foredrag om bla.a bestyrelsesarbejde, kundeværdi, outsourcing og intern kommunikation.
- forfatter til karriere-bøgerne ”Powerqvinder” (2006) og ”Powermænd” (2007) Gyldendal Business
- interview bidrag til bogen ”Forhandlingsteknik for kvinder - på arbejde og privat.”
- artikler til karrieremagasinerne ”Community” og ”CV” med fokus på karriereudvikling, ledelse, bestyrelsesarbejde og topleder portrætter.
Tidligere karriere med periodisk ansvar for budgetter/projekter/ koncepter/personale: 2001-2007: nyhedsvært, talkshowvært og debatredaktør Tv Avisen, DR. Kåret bedste tv vært i 2001 + 2003 1997-2001: nyhedsvært, debatredaktør, dokumentar redaktør, redaktionssekretær og i en periode konstitueret redaktionschef, nyheds tv stationen Tv Danmark Østjylland (nedlagt 2003) 1995-1997: redaktør og tilrettelægger tv dokumentarserien ”Arvinger” om store danske familieejede koncerner, AM Film og Tv produktion/ Nordjyske Medier. 1994: researcher og tilrettelægger ungdomsmagasinprogrammet ”Zig-Zag”, DR Århus
Mediebranchen er en humoristisk, resultatorienteret, maskulin branche hvor man lærer handlekraftige dyder.
Netværk: Medlem af executive netværket VK (www.vinder-kvinder.dk) Initiativtager til ”VK´s Lykke Friis gruppe” som på politisk/organisatorisk niveau arbejder for mangfoldig ledelse. VIP Blogger som medlem af VK netværket på Børsen (www.borsen.dk) Medlem af executive netværket WOI, Heidrick & Struggles (www.heidrick.com)
Udpeget til følgende ambassadørposter: 2007-2010 Eccowalkathon/ Street Kids International (www.eccowalkathon.dk) Siden 2009 Fuldkornsmærket (www.fuldkorn.dk) Siden 2010 Erhvervsnetværket KFI, Mellemfolkeligt Samvirke (www.ms.dk/sw94108.asp) Siden 2010 Dansk Folkehjælp (www.folkehjaelp.dk)
Private forhold: Gift med chefkonsulent (ledelsesrådgiver og uddannelsesudvikler) i Nordea Anders Ibsen Papmor for 2 nu voksne børn fra et tidligere ægteskab. Født og opvokset i en dansk familie i Aalborg. Datter af en dansk hospitalslaborant mor og en (nu afdød) nigeriansk international forretningsmand, og under opvækst stedfar som er professor i psykiatri. I barndommen spejder gennem 8 år samt dyrkede badminton, tennis og ju jitsu. Nuværende personlige interesser: sejlsport, skisport, film, international business litteratur, international politik, humanitært hjælpearbejde, kommunikationstræning samt nørd interesse for madlavning.
Udtalelser (som samarbejdspartner i bestyrelses-, udvalgs- og netværksfora:
Du er dygtig til at spørge ind til en problemstilling og derefter komme med konstruktive forslag til videre arbejde med sagen . Du har et bredt videngrundlag og samfundsperspektivering Energifyldt og givende at være sammen med – altid. Tina Moe, General Manager, Denmark & Disciplines, PhD, NNE Pharmaplan
Vibeke Hartkorn har en sjælden evne til hurtigt at indfange essensen af en kompleks situation og omsætte sin viden konstruktivt i forslag til forbedret strategisk kommunikation og ledelse. Vibeke Hartkorn vil utvivlsomt være et værdifuldt medlem af en bestyrelse for en moderne organisation. Fabian Holt, lektor, ph.d. Leder af Institut for Virksomheder, CBIT RUC
Dygtig kommunikator = lækker at høre på. Anerkender de kompetencer, som andre sidder med, og de input, som kommer fra andre. Inddrager viden om dit netværk og politisk relevante emner. Virker robust Susanne Møllegaard, Skadeschef, underdirektør Topdanmark den 07-12-2010 08:36
Vibeke er virkelig engageret, dedikeret og ansvarsfuld. Hun er faktisk sprudlende – og det sætter en masse fremadrettede tanker og ideer i gang – hos Vibeke og hos os andre. Vibeke er selvsagt også en god kommunikator. Som kan forklare komplicerede budskaber på en overskuelig måde. Energien og de gode kommunikationsevner – gør omvendt at vi andre ikke skal sove i timen – hvis vi vil være med til at præge spillets gang. På ”bundlinien” ser jeg det dog altid som et klart plus at have Vibeke med i udvalg, arbejdsgrupper i netværket. Christina Ørnstrand, Direktør & proceskonsulent, Ledernetværket VK (100 kvindelige top- og mellemledere fra bl.a. Grundfos, Danske Bank, Topdanmark, TDC, Coloplast,Udenrigsministeriet etc)
Vibeke er dygtig til at facilitere processer. Hun kan bringe struktur ind i en proces, med mange inputsgivere og forskellige holdninger. Hun sikrer, at alle bliver hørt og har evnen til at samle op og danne overblik. En af hendes styrker er, at hun har evnen til se igennem en sags parters bagvedliggende motivationsgrunde, og hun formår objektivt at analysere og kommunikere dette, -uden selv at blive holdningsløs. Vibekes evne til at netværke og få fat i de rigtige mennesker til de rigtige opgaver, gør hende i stand til at nå bedre resultater! Vibeke sætter sig ind i de sager, hun arbejder med. Når hun udtaler sig om noget, ved man, at det hviler på et substantielt grundlag. Du er seriøs og alligevel med humor. Du er behagelig, du deler ud af din viden, du er ikke bange for at smøge ærmerne op, du sørger for at et arbejde skrider fremad etc. etc. Britta Korre Stenholt, Afdelingsdirektør MA, TDC Erhverv,Business & Partner Sales
Vibeke er et meget professionelt, analytisk og kreativt tænkende menneske. Hun har et overblik og forfølger en idé hele vejen til implementering. Vibeke udmærker sig også ved at stille spørgsmål, hvor svaret ikke umiddelbart er kendt, hvilket ofte medfører at vi når frem til overraskende nye svar, som man godt kan kalde innovative Mette Reebirk, Director of International Affairs Roskilde RUC, tidligere CBS
Vibeke Hartkorn er et meget bidragende og kompetent medlem af aftagerpanelet for Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet. Aftagerpanelet har til formål at styrke dialog og samarbejde mellem universitet og erhvervs- og samfundsliv og består af videnskabeligt personale fra instituttets uddannelser og repræsentanter fra de brancher, som aftager vores kandidater. Vibeke har siden dannelsen af panelet været en af de drivende kræfter i at udvikle samarbejdsrelationer og fælles målsætninger i panelet, så det danner de bedste rammer om en meningsfuld og gensidigt inspirerende dialog mellem universitet og omverden. Jeg sætter stor pris på Vibekes bidrag til denne dialog, og det er en fornøjelse at arbejde sammen med Vibeke i vores aftagerpanel. Lene Palsbro, Universitetsledelsen Roskilde Universitet , Institutleder CBIT: Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier
Udtalelser (på mit arbejde generelt)
Jeg kender Vibeke som et engageret, dedikeret og visionært menneske med en ubestridelig faglig kompetence og dygtighed indenfor sit vidtfavnende felt, der både rummer journalistik, kommunikation og sparring. Hun får det bedste frem i både det givne projekt og dets stakeholders, ikke mindst takket være hendes store empati og menneskelige kompetencer. Samtidig er hun målrettet og fokuseret på de mål hun og hendes samarbejdspartnere har sat sig, og hun engagerer sig med en smittende entusiasme. Christian Have, Kreativ direktør og indehaver af Have Kommunikation, Bestyrelsesmedlem i en række bestyrelser. Adj. professor i kommunikation ved Aalborg Universitet + CBS
Jeg er meget imponeret over din evne til at forstå de kommunikations- og ledelsesmæssige udfordringer og muligheder jeg beskæftiger mig med. Gennem vores diskussion fik jeg flere gode ideer, som jeg nu er i gang med at implementere! Jeg vil også takke for din varme ligefremme og personlige stil. Jens Moberg, tidl. Corporate vice president Microsoft USA
Vibeke er åben og direkte, men skaber også den rette trygge ramme for det hun er i gang med. Jeg var aldrig i tvivl om at det der foregik var professionelt i orden, med en høj etik og en god indsigt i de situationer hun og hendes samarbejdspartnere var i. Stine Bosse, CEO TrygVesta
Vibeke agerede målrettet, vidende og iderigt på en måde som understøttede ledelsens behov. Resultatet blev at ledelsen i dag kendes for troværdighed og mødes med tillid fra leverandører, kunder og medarbejdere. Karen Simonsen, virksomhedsejer (modebranchen)
Vibeke is not only engaged as a media person – she is competent, professional, sharp and incredibly tactical and persuasive which is the reason why Vibeke is always successful in getting the media’s attention. PR results are therefore guaranteed with Vibeke on board. A. Spanggaard, CEO House of Communication
Hovedvægten var lagt på lederkommunikation og talentudvikling, og på begge områder kom vi alle berigede hjem. Samtidig var det gjort på en måde, så det også var med til at "åbne gruppen op" og få os til at se ny muligheder hos hinanden. Hans H. Jensen, Vicekommunal direktør Gladsaxe Kommune
Alle deltagere fik noget med som de nu er motiverede for at tage i brug. Vibeke Hartkorn er en engageret formidler, der formår at involvere alle deltagere. Hendes måde at blande teori og praktik, hendes formidling af teorien med både humor og alvor, samt de mange korte øvelser, fungerede rigtig godt og var en god måde at lære nyt på. Charlotte Eir, Group Manager OTICON
Jeg vil fortsat bruge Vibekes solide viden om kommunikation, da jeg er begejstret for resultaterne, men også måden Vibeke forstår at gribe og forfine mulighederne og styre præcist udenom problemer. Personligt værdsætter jeg Vibekes skarpe tunge som uden at kompromittere andre sætter sagen på spidsen og tit i et nyt perspektiv. P. Søndergaard, direktør Rehfeldt
Som nyhedsvært på tv er det afgørende at kunne samarbejde og bevare overblikket i stressede situationer. At angribe problemstillinger fra flere vinkler og være iderig spiller en tilsvarende stor rolle. Vibeke Hartkorn har alle redskaberne i sin faglige og menneskelige værktøjskasse. Hun er resultatorienteret og påtager sig naturligt ansvar. I jobbet som nyhedsvært er det vigtigt at være velorienteret både nationalt og globalt Lars Steen Pedersen, Redaktør, souschef Tv-avisen DR |
|